Når jeg får spændingshovedpine, er det rart at jeg hurtigt kan få en tid hos Carsten. Så er der jo et lys for enden af tunnellen, og han kan altid få min hovedpine til at gå væk.
Når jeg bliver ved med at få hovedpine skyldes det en gammel skade. Før havde jeg ondt flere gange om ugen, og det var uudholdeligt, for jeg kunne jo ikke lægge mig syg hver gang. Det tog meget af mit overskud, og jeg blev let stresset, fordi jeg så tit havde ondt.
Jeg har gået hos Carsten i 1½ år, så det er selvfølgelig blevet til nogle behandlinger. Men det er det værd. Hele min hverdag er blevet bedre. Og jeg prioriterer mit helbred over min økonomi, så jeg sparer de penge andre steder.
Samtidig er Carsten god at snakke med. Så jeg føler mig taget godt om uden at være klædt af.
Kirsten Brøndsted, uddannet sygeplejerske og butiksindehaver